Er du vores nye kollega?

Medarbejder til kommunikation og projektkoordinering (Barselsvikar)

Er du en haj til kommunikation, skarp på sociale medier og har du lyst til at koordinere små og lidt større projekter? Kunsthal Spritten søger en dygtig og engageret medarbejder til kommunikation og projektkoordinering i et barselsvikariat.

Kunsthal Spritten søger en dygtig og engageret medarbejder i et barselsvikariat, da vores nuværende projektkoordinator, skal bringe et menneske til verden. Derfor søger vi en proaktiv, snusfornuftig og særdeles samarbejdende stedfortræder, der vil være med på holdet og arbejde fokuseret med kommunikation og koordinering af vores spændende projekter med afsæt i samtidskunsten og vores igangværende byggeri af Danmarks nye kunsthal, som åbner i 2027. 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Indhold til sociale medier (tekst, billeder, små video, kampagner mm)
  • Nyhedsbreve og andet kommunikationsmateriale
  • Løbende opdateringer af hjemmesideindhold
  • Koordinering og praktisk hjælp i forbindelse med arrangementer
  • Diverse praktiske opgaver og ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik, kunst-kulturformidling eller lignende
  • Har stærke kommunikations- og formidlingsevner på dansk og engelsk
  • Har erfaring med sociale medier samt erfaring med flere backend-systemer til både hjemmesideopdateringer og udsendelse af vores månedlige nyhedsbrev
    (Instagram, LinkedIn, Facebook, Pixelfed samt Mailchimp, Craft CMS, Adobe, Office-Pakken og meget gerne InDesign)
  • Er struktureret og god til at holde overblik
  • Kan tage initiativ og skarp på eksekvering
  • Har interesse for kunst og kultur

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og varieret hverdag i et miljø med højt til loftet
  • De sødeste og sejeste kollegaer fra forskellige baggrunde - og en stærk fælles holdånd
  • Et ambitiøst projekt med lokal forankring i det nordjyske og med stort internationalt udsyn

Arbejdstid: 30-timer pr. uge
Ansættelsesperiode: Tidsbegrænset 9 måneder med mulighed for forlængelse
Ansøgningsfrist: 22. februar, 2026
Ansættelse: 1. april, 2026 

Sådan søger du

Send en din ansøgning og CV senest 22. februar til hr@kunsthalspritten.dk

Skriv “Ansøgning” i emnefeltet. 

Vi afholder samtaler primo marts i Aalborg. Tiltrædelse 1. april 2026

Spørgsmål til stillingen rettes til: 

Chef, Bibi Henriksen Saugman
bhs@kunsthalspritten.dk, tlf. 51965096

Chef, Signe Cecilie Jochumsen
sj@kunsthalspritten.dk, tlf. 22813616